Medarbejder til hjullageret - BMW & MINI - Glostrup
Jan Nygaard AS er Danmarks førende BMW og MINI forretning placeret i København S, Glostrup/Ejby, Kongens Lyngby, Ishøj samt Hillerød. Vi er ca. 300 medarbejdere, der hver dag er 100 % dedikeret omkring at betjene og servicere vores kunder, så vores kundeservice matcher BMW’s høje standard.
Vi søger en aktiv medarbejder til vores hjullager med et stort overblik, der i samarbejde med det resterende team bidrager til en høj kundetilfredshed på tværs af forretningen. I tæt samarbejde med dine kollegaer sørger du blandt andet for at assistere vores hjullager med hjulskifte samt forfaldende arbejdsopgaver i forhold til hjullageret. Du vil således komme til at spille en central rolle for vores succes som bilhus og vil yderligere blive del af et Premium brand hvor kvalitet, samarbejde og kundeservice er i højsædet.
DINE ARBEJDSOPGAVER
• Skifte og klargøre hjul – primært på personbiler, hvor både effektivitet og kvalitet er i højsædet
• Håndtere dæk på dæklageret – sørge for at dæk er klar til kundernes behov
• Udføre diverse opgaver i forbindelse med montering af hjul og holde arbejdspladsen i orden
• Supportere kundemodtagelse i peak perioder.
PERSONLIGE KVALIFIKATIONER
• Positiv indstilling, serviceminded, proaktiv og selvkørende
• Du har en god energi og et godt humør
• God fysisk og motiveres af fysisk arbejde og er ikke bleg for at tage fat
• Er grundig og trives med rutinepræget arbejde
• Har fokus på kundetilfredshed og godt samarbejde på tværs af afdelingerne
• Har kørekort og gaffeltruckcertifikat. Gaffeltruckcertifikat kan erhverves i opstartsfasen og betales af virksomheden
• Taler flydende dansk.
HVAD KAN VI TILBYDE DIG?
• En fuldtidsstilling, hvor du vil komme til at arbejde i et godt og aktivt arbejdsmiljø blandt topprofessionelle kolleger
• En dynamisk stilling med stor variation i hverdagen
• Fast løn, fritvalgskonto og pensionsordning
• Sundhedsforsikring, frokostordning og gode personaleforhold.
ANSÆTTELSESSTART, ARBEJDSSTED & ARBEJDSTID
Ansættelsesstart er hurtigst muligt, og arbejdsstedet er Jan Nygaard AS på Erhvervsvej 1, 2600 Glostrup. Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 07:00-15:00 og fredag kl. 07:00-14:30.
I hjulsæsonen som går fra marts til maj og fra oktober til december vil mødetiden være mandag til torsdag kl. 08:00-16:00 og fredag 08:00-15:30.
INTERESSERET?
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Lagerchef – Hjullager Kenni Bøving-Gryberg på 52131356. Send din ansøgning og CV via ansøg knappen.
For yderligere information vedrørende vores kultur og rekrutteringsproces henvises til vores karriereside https://jan-nygaard.career.emply.com/da/om-os
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.