Servicerådgiver til BMW & MINI | Skab gode kundeoplevelser hver dag
Trives du med kundekontakt, højt tempo og telefonen som dit vigtigste arbejdsredskab?
Hos Jan Nygaard AS søger vi en serviceminded og løsningsorienteret servicerådgiver til vores afdeling i Glostrup. Du bliver en del af et team på 6 medarbejdere og 1 teamleder, hvor fokus er på at skabe gode kundeoplevelser og sikre en professionel håndtering af vores kunders henvendelser.
Telefonen ringer, mailen tikker ind, og kunderne står i skranken – sådan ser en typisk dag ud som servicerådgiver hos os. Du trives med højt tempo og mange samtidige kundekontakter, og du har altid fokus på at finde den bedste løsning for kunden.
Din rolle
Som servicerådgiver er du bindeleddet mellem kunden og værkstedet. Du sikrer, at kundernes ønsker og behov bliver forstået og håndteret professionelt, samtidig med at du bidrager til en effektiv planlægning af værkstedets arbejde.
Du bliver en vigtig del af kundens oplevelse og er med til at sikre, at besøget hos Jan Nygaard AS lever op til de høje forventninger, der følger med BMW og MINI.
Dine arbejdsopgaver
- Besvare og håndtere kundehenvendelser via telefon og mail
- Tage imod kunder i afdelingen og rådgive dem personligt
- Booke service og værkstedstider
- Rådgive kunder om service, reparationer og vedligeholdelse
- Sælge serviceprodukter og rådgive om tilkøb
- Udarbejde tilbud og følge op på kundesager
- Koordinere opgaver mellem kunder og værksted
- Sikre en professionel og positiv kundeoplevelse fra første kontakt til afsluttet besøg
Din profil
Vi leder efter dig, som:
- Har erfaring som servicerådgiver eller lignende kundevendt rolle i bilbranchen
- Trives med mange daglige kundekontakter. Både på telefon og i direkte dialog med kunden i afdelingen
- Er serviceminded og motiveres af at hjælpe mennesker
- Er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
- Bevarer overblikket i en travl hverdag med mange opgaver
- Kommunikerer klart og professionelt både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder
- En spændende hverdag
- Dygtige kolleger, der hjælper hinanden
- En moderne arbejdsplads med fokus på kvalitet og kundeoplevelser
- Sundhedsforsikring, frokostordning og attraktive personaleforhold
- Mulighed for at arbejde med nogle af verdens mest attraktive bilbrands
Ansættelsesvilkår
Arbejdssted: Glostrup/Ejby
Arbejdstid: 37 timer ugentligt fordelt i vagtplan mellem kl. 07.30 og 17.00
Løn: Efter kvalifikationer
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftschef Anders Wulff Rasmussen på telefon 52131338.
Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen nedenfor.
For yderligere information vedrørende vores kultur og rekrutteringsproces henvises til vores karriereside: https://jan-nygaard.career.emply.com/da/om-os
Vi ser frem til at høre fra dig.