Bliv en del af Jan Nygaard AS som Controller trainee - BMW & MINI

Drømmer du om at lære hands-on økonomi i en spændende virksomhed i bilbranchen, hvor læringskurven er stejl og karrieremulighederne mange? Så er du måske en af vores kommende Controller trainee!

Hos Jan Nygaard AS søger vi lige nu en Controller trainee til vores kontor i Glostrup/Ejby. Hos Jan Nygaard AS får du mulighed for at blive en del af et dynamisk miljø, og under dit uddannelsesforløb får du masser af faglig og personlig udvikling, der sikrer, at du bliver godt klædt på til din fremtidig karriere.

Skab din egen karriere som Controller trainee hos Jan Nygaard AS
Vores fireårige uddannelsesforløb hos Jan Nygaard AS sikrer, at du stifter bekendtskab med alle discipliner i et bogholderi / finansfunktion. Arbejdsopgaverne vil tilrettelægges således, at du indledningsvis sættes ind i rutinerne omkring de finansielle registreringerne i forbindelse med en given proces eller opgave og når du er fortrolig med disse, vil du efter en periode helt eller delvis få ansvaret for controlling af processen / opgaven. Dvs. en uddannelsesform, hvor du lærer at udføre opgaven og forstå detaljerne, inden controlling-opgaven bygges på. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt, og vil blandt andet omfatte: 

  • Oplæring i alle klassiske bogholderidiscipliner, herunder debitor- og kreditorhåndtering, kassehåndtering, samt øvrig daglig bogføring og efterfølgende controlling-opgaverne forbundet hermed.
  • Oplæring i finansielle registreringer i forbindelse med bilsalg samt controlling af avancer. 
  • Afstemningsopgaver og finansiel controlling.
  • Deltagelse i måneds- og årsafslutning.
  • Oplæring i anvendte digitale support-systemer i finansfunktionen.

Din hverdag som Controller trainee kombinerer teori og praktisk erfaring, hvilket udvikler dig både fagligt og socialt. I løbet af uddannelsen kan du se frem til gradvist tiltagende ansvar og flere selvstændige arbejdsområder. Efter endt uddannelse åbner der sig spændende muligheder for specialisering og en karriere hos os, hvor vi støtter din faglige vækst.

Hos Jan Nygaard AS har vi et arbejdsmiljø med højt til loftet. Her er plads til alle, og du vil hurtigt opleve, at dine kolleger ikke kun bliver professionelle sparringspartnere, men også dine venner. Vi stræber samtidig efter at skabe et liv i balance, fordi vi tror på, at gode betingelser og en støttende atmosfære skaber dygtige medarbejdere.

Hvordan kvalificerer jeg mig til jobbet?

Du har afsluttet en HHX eller tilsvarende gymnasial uddannelse og ønsker at læse HD samtidig med din elevuddannelse. HD-uddannelsen finansieres af Jan Nygaard AS. 

Vi mener, at vejen til at blive trainee i Jan Nygaard AS kan se meget forskellig ud, da vi som virksomhed ser potentiale i vores medarbejdere uanset deres uddannelsesbaggrund eller tidligere erhvervserfaring. Det vigtigste er, at du har:

  • En motiveret tilgang til læring og udvikling.
  • Et visionært mindset og en løsningsorienteret tilgang.
  • En god forståelse for tal og digitalisering.

Derudover ser vi gerne at du har:

  • Flair for tal, og brænder for at blive endnu bedre.
  • Stærke verbale og skriftlige kompetencer, da jobbet indebærer kontakt med både interne og eksterne parter.
  • Trives i en udfordrende hverdag, kan lide at tage ansvar, og være med til at præge de opgaver, du stilles over for.
  • Flair for IT og er rutineret bruger af Microsoft Office-pakken, særligt Excel.
  • Lysten til teamwork, da vi sætter en ære i at løfte i flok.

Hvad tilbyder vi?    

I korte træk tilbyder Jan Nygaard AS et fireårigt målrettet intro- og uddannelsesforløb med støtte fra erfarende medarbejdere, der hjælper dig med at komme godt i gang og tilbyder værdifuld læring. 

Det er et krav at du tilmeldes og gennemfører en HD-uddannelse ved Copenhagen Business School i ansættelsesperioden. Uddannelse og bøger betales af Jan Nygaard AS.

Arbejdstiden er 37 timer og HD-uddannelsen foregår udenfor normal arbejdstid med den undtagelse, at Jan Nygaard AS foretrækker at kandidaten anvender 4 timer af den ugentlige arbejdstid til forberedelse til studiet. Derudover gives der læsefri i forbindelse med eksamener og hovedopgaver.

Du vil modtage løn under din traineeuddannelse samt have adgang til en frokostordning, sundhedsordning og andre medarbejderfordele. Hos Jan Nygaard AS skaber vi optimale betingelser for din personlige udvikling!

Besøg vores hjemmeside for mere information: https://jan-nygaard.career.emply.com/da/om-os

Er du interesseret?

Fortæl os hvem du er, hvad du drømmer om og gerne om din motivation for at blive Controller trainee hos Jan Nygaard AS. Husk at vedlægge CV og dine seneste uddannelses-/eksamenspapirer.

Vi søger en trainee med opstart hurtigst muligt og studiestart 1. september 2024, og vi afholder samtaler løbende. Derfor opfordrer vi dig til ikke at vente for længe med at sende din ansøgning. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Tannie Rosenørn HR ansvarlig +4546991071
Jobområde: Økonomi
Stillingstype: Funktionær - Fuldtid
Kgs. Lyngby

Firskovvej 33
2800 Kgs. Lyngby
+45 4588 6600
København

Englandsvej 389
2770 Kastrup
+45 3259 4611
Ishøj

Baldersbækvej 13
2635 Ishøj
+45 4345 9933
Ejby

Erhvervsvej 1-7
2600 Glostrup
+45 4588 6600
Hillerød

Lodbrogsvej 5
3400 Hillerød
+45 7070 7667