Brænder du for at levere kundeservice på højeste niveau, og trives du med at koordinere komplekse processer, samtidig med at du har øje for detaljen?
Så er du måske vores nye salgssupporter hos Jan Nygaard A/S.
Jan Nygaard A/S er Danmarks førende BMW- og MINI-forretning med lokationer i København, Kgs. Lyngby, Glostrup, Birkerød, Hillerød og Ishøj. Vi er ca. 350 medarbejdere, der hver dag arbejder målrettet på at give vores kunder en oplevelse, der lever op til BMW’s høje standarder.
Du bliver en del af en organisation i vækst og får mulighed for at arbejde med to af verdens stærkeste brands – BMW og MINI.
Som salgssupporter i vores leveranceteam spiller du en central rolle i at sikre en professionel og smidig leveranceproces for både nye og brugte biler. Sammen med fem engagerede kolleger er du med til at sikre, at vores kunder får en god oplevelse hele vejen fra ordre til aflevering.
Du trives i en alsidig hverdag, hvor du holder overblik over mange parallelle processer og sikrer, at både kunder og interne samarbejdspartnere er velinformerede.
Som person er du imødekommende og serviceminded, og både kunder og kolleger oplever din positive tilgang – også gennem telefonen. Du arbejder struktureret og bevarer overblikket, selv når tempoet er højt og opgaverne mange.
Du trives i en rolle, hvor du får ting til at ske, og hvor du tager ansvar for dine opgaver fra start til slut. Det motiverer dig at få afsluttet opgaver til tiden og skabe gode resultater i samarbejde med andre.
Derudover forventer vi, at du:
Hos Jan Nygaard A/S bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling. Du bliver en vigtig del af vores leverancecenter på en travl og dynamisk arbejdsplads med engagerede og professionelle kolleger.
Ansættelse hurtigst muligt.
Arbejdsstedet vil variere mellem vores lokationer, men du vil primært være tilknyttet vores forretning i Lyngby.
Arbejdstiden er mandag til fredag i tidsrummet 07.00–16.00.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Quality Manager Stine Rasmussen på tlf. 52131342
Send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen herunder.
Du kan læse mere om vores kultur og rekrutteringsproces her:
https://www.jan-nygaard.dk/pages/karriere
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.